Revisionspligt for holdingselskaber

Et holdingselskab kan isoleret set have få posteringer, ingen ansatte og en begrænset omsætning. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at selskabet kan fravælge revision.

Når et selskab besidder kapitalinteresser – typisk i form af kapitalandele i andre virksomheder og udøver betydelig indflydelse på deres driftsmæssige og finansielle ledelse, skal størrelsesgrænserne som udgangspunkt vurderes samlet. Revisionspligten kan derfor ikke altid afgøres ud fra holdingselskabets egne tal.

1. Holdingselskabet vurderes ikke altid isoleret

De særlige holdingregler gælder for virksomheder, der:

• besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og
• udøver betydelig indflydelse på en eller flere af virksomhedernes driftsmæssige og finansielle ledelse.

En virksomhed formodes som udgangspunkt at udøve betydelig indflydelse, når virksomheden – eventuelt sammen med sine dattervirksomheder – besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne i en anden virksomhed.

Der er tale om en formodningsregel. Den konkrete indflydelse kan derfor også have betydning for vurderingen.

Ved vurderingen af revisionspligten skal holdingselskabet og de virksomheder, som det udøver betydelig indflydelse over, ses under ét. Reglen kan således også omfatte associerede virksomheder og ikke kun helejede dattervirksomheder.

2. Kan revision fravælges?

Et holdingselskab kan som udgangspunkt fravælge revision, hvis holdingselskabet og de omfattede virksomheder tilsammen i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider mindst to af følgende tre grænser:

Det betyder, at højst én af de tre grænser må overskrides. Overskrides mindst to af grænserne, er der som udgangspunkt revisionspligt.

For et nystiftet selskab kan revisionspligten indtræde allerede i det første regnskabsår, hvis mindst to af de tre størrelsesgrænser overskrides ved udløbet af det første regnskabsår.

Den særlige grænse på 50 mio. kr.

Et selskab kan desuden ikke fravælge revision, hvis selskabet isoleret set har en balancesum på over 50 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår.

I selskabets første regnskabsår indtræder revisionspligten allerede i det første år, hvis balancesummen udgør over 50 mio. kr.

Reglen vurderes på det enkelte selskab og ikke på baggrund af den samlede holdingberegning. Hvis selskabet fortsat er omfattet af regnskabsklasse B, kan revisionspligten dog efter omstændighederne opfyldes med udvidet gennemgang.

Finansielle indtægter kan påvirke omsætningsgrænsen

Ved vurderingen af omsætningsgrænserne kan det være nødvendigt at medregne finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed.

Disse indtægter skal medregnes, hvis de tilsammen mindst svarer til virksomhedens nettoomsætning. Det kan blandt andet omfatte:

• renteindtægter,
• positive resultater fra kapitalandele målt efter indre værdis metode,
• udbytter fra kapitalandele målt til kostpris,
• gevinster ved salg af dattervirksomheder og associerede virksomheder, og
• andre positive finansielle indtægter og investeringsindtægter.

Vurderingen foretages på niveauet for den samlede holdingberegning. Positive indtægter skal som udgangspunkt opgøres uden modregning af negative resultater eller finansielle udgifter.

3. Kan revisionspligten opfyldes med udvidet gennemgang?

Hvis holdingselskabet er revisionspligtigt, kan udvidet gennemgang være et alternativ til almindelig revision, hvis holdingselskabet og de omfattede virksomheder samlet ikke overskrider mindst to af følgende grænser i to på hinanden følgende regnskabsår:

Overskrides mindst to af disse grænser ved den samlede opgørelse, kan udvidet gennemgang ikke anvendes efter holdingreglen. Årsregnskabet skal da som udgangspunkt underlægges almindelig revision.

Vedtægter, ejeraftaler eller krav fra eksempelvis bank og investorer kan desuden betyde, at selskabet skal have almindelig revision, selv om størrelsesgrænserne ellers giver mulighed for en mindre omfattende erklæring.

4. Hvordan opgøres de samlede tal?

Der kan anvendes to metoder ved opgørelsen af holdingselskabets og de øvrige omfattede virksomheders samlede størrelser.

Metode 1: Opgørelse med elimineringer

Balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede opgøres samlet for holdingselskabet og de virksomheder, som det udøver betydelig indflydelse over.

Interne transaktioner, mellemværender og øvrige interne poster mellem de omfattede virksomheder elimineres. De almindelige størrelsesgrænser anvendes herefter uden forhøjelse.

Associerede virksomheder medregnes med 100 % af balancesum, nettoomsætning og antal heltidsbeskæftigede, uanset den konkrete ejerandel.

Metode 2: Sammenlægning uden elimineringer

Som alternativ kan balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede sammenlægges uden at eliminere interne transaktioner og mellemværender.

Ved denne metode forhøjes beløbsgrænserne for balancesum og nettoomsætning med 20 %. Grænsen for antal heltidsbeskæftigede forhøjes ikke.

5. Eksempel

Et holdingselskab ejer to driftsselskaber. De samlede tal før elimineringer udgør:

• Balancesum: 6 mio. kr.
• Nettoomsætning: 9 mio. kr.
• Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede: 14

Ved metoden uden elimineringer sammenholdes tallene med de forhøjede grænser på 4,8 mio. kr., 9,6 mio. kr. og 12 heltidsbeskæftigede.

Selskaberne overskrider:

• grænsen for balancesummen, og
• grænsen for antal heltidsbeskæftigede.

Da to af de tre grænser overskrides, kan revision ikke fravælges.

De samlede tal ligger imidlertid fortsat inden for grænserne for anvendelse af udvidet gennemgang. Revisionspligten vil derfor som udgangspunkt kunne opfyldes ved udvidet gennemgang.

6. Køb og salg af selskaber

Ved opgørelsen lægges der som udgangspunkt vægt på ejerforholdene på balancedagen.

• En virksomhed, der købes inden balancedagen, skal som udgangspunkt medregnes for hele regnskabsåret.
• En virksomhed, der sælges inden balancedagen, skal som udgangspunkt ikke medregnes ved opgørelsen for salgsåret.

Det gælder både dattervirksomheder og andre virksomheder, hvor holdingselskabet opnår eller ophører med at have betydelig indflydelse.

Hvis et selskab ved et køb første gang får status som holdingvirksomhed, og den samlede opgørelse samtidig medfører, at størrelsesgrænserne overskrides, kan revisionspligten indtræde allerede i købsåret.

Et salg betyder derimod ikke nødvendigvis, at revision automatisk kan fravælges med det samme. De almindelige betingelser for fravalg, herunder kravene til tidligere regnskabsår og en gyldig beslutning om fravalg, skal fortsat være opfyldt.

7. Andre forhold kan påvirke erklæringskravet

Størrelsesgrænserne er ikke altid tilstrækkelige til at afgøre, hvilken erklæring årsregnskabet skal have.

Der kan blandt andet gælde særlige forhold:

• hvis vedtægter, ejeraftaler, bank eller investorer kræver revision eller en bestemt erklæring,
• hvis virksomheden tilhører en klassificeret risikobranche og derfor kan være underlagt et særskilt krav om en erklæring fra en uafhængig revisor,
• hvis virksomheden, en tilknyttet virksomhed eller en person med bestemmende indflydelse er omfattet af særlige begrænsninger efter årsregnskabsloven, eller
• hvis Erhvervsstyrelsen har pålagt virksomheden revision som følge af væsentlige fejl eller mangler i årsrapporten eller bogføringen.

Konklusion

Revisionspligten for et holdingselskab kan ikke nødvendigvis vurderes alene ud fra holdingselskabets egen årsrapport.

Ejerforhold, betydelig indflydelse, selskabernes samlede størrelser, finansielle indtægter, interne transaktioner og den valgte beregningsmetode skal indgå i vurderingen.

Samtidig skal det vurderes, om revision kan fravælges helt, om revisionspligten kan opfyldes med udvidet gennemgang, eller om almindelig revision er nødvendig.

---

Kilder

• Erhvervsstyrelsen – Vejledning om årsrapporter
• Årsregnskabsloven – lovbekendtgørelse nr. 402 af 23. marts 2026

Indlægget indeholder generel information og kan ikke erstatte en konkret vurdering af den enkelte virksomhed, dens ejerforhold og den samlede selskabsstruktur.

Skrevet af Simon Mohammadi Andersen, statsautoriseret revisor.