Udvidet gennemgang – hvornår er det et godt alternativ til revision?

Udvidet gennemgang er en dansk erklæringsform, som i en række mindre virksomheder kan anvendes som alternativ til almindelig revision.

Erklæringen giver begrænset sikkerhed for årsregnskabet. Arbejdet er mindre omfattende end ved revision, men mere omfattende end ved assistance med regnskabsopstilling.

For en virksomhed, der ikke har behov for fuld revision, kan udvidet gennemgang derfor være en relevant mellemvej: Regnskabet bliver underlagt en erklæringsopgave med sikkerhed, uden at virksomheden nødvendigvis skal gennemgå den fulde revisionsproces.

Hvad er udvidet gennemgang?

Udvidet gennemgang er en erklæringsopgave med sikkerhed, der udføres efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder.

Den kan anvendes som alternativ til almindelig revision for virksomheder i regnskabsklasse B, når de lovgivningsmæssige betingelser er opfyldt, og når vedtægter, ejere, bank, investorer eller andre aftaler ikke specifikt kræver almindelig revision.

Se også: Regnskabsklasse B og C – kort overblik over størrelsesgrænserne

Udvidet gennemgang kan også vælges frivilligt af en virksomhed, som ønsker større sikkerhed og ekstern troværdighed end ved en assistanceerklæring.

Hvilken sikkerhed giver erklæringen?

Udvidet gennemgang giver begrænset sikkerhed for årsregnskabet som helhed.

Begrænset sikkerhed betyder, at risikoen for, at revisor afgiver en forkert konklusion, reduceres gennem de udførte handlinger, men ikke til det lavere niveau, der tilstræbes ved almindelig revision.

Revisor afgiver en samlet konklusion om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede efter årsregnskabsloven.

Erklæringen er dermed væsentligt mere end en assistanceerklæring, hvor der ikke udtrykkes nogen sikkerhed. Den er samtidig mindre omfattende end en revision, der giver høj grad af sikkerhed.

Hvornår kan udvidet gennemgang være et godt alternativ til revision?

Udvidet gennemgang kan især give mening, når:

• virksomheden er omfattet af regnskabsklasse B,
• lovgivningen giver mulighed for at vælge udvidet gennemgang,
• bank, investorer, ejere og vedtægter ikke kræver almindelig revision,
• virksomheden ønsker en erklæring med sikkerhed,
• regnskabet og dokumentationen er velstruktureret,
• virksomhedens aktiviteter og transaktioner er overskuelige, og
• omfanget af en almindelig revision ikke står mål med virksomhedens behov.

Valget bør ikke alene træffes ud fra honoraret. Det afgørende er, hvilken grad af sikkerhed regnskabets brugere har behov for, og om udvidet gennemgang accepteres af de parter, som anvender regnskabet.

Hvorfor kan udvidet gennemgang sende et godt signal?

En erklæring om udvidet gennemgang viser, at virksomheden frivilligt eller som følge af et krav har ladet en uafhængig godkendt revisor udføre en erklæringsopgave med sikkerhed.

Det kan være relevant i dialogen med blandt andet:

• bank og andre långivere,
• investorer og potentielle investorer,
• bestyrelse og eksterne ejere,
• leverandører og større kunder, og
• andre samarbejdspartnere, der anvender årsregnskabet.

Signalet består ikke i, at revisor garanterer virksomhedens økonomi eller kontrollerer enhver transaktion.

Signalet består i, at årsregnskabet har været genstand for en formaliseret proces, hvor en uafhængig revisor har udført krævede handlinger, vurderet det opnåede bevis og afgivet en konklusion om årsregnskabet som helhed.

Hvilke handlinger udfører revisor?

En udvidet gennemgang planlægges ud fra revisors forståelse af virksomheden, dens aktiviteter, regnskabssystem og de områder, hvor der kan opstå væsentlige fejl.

Arbejdet består primært af:

• forespørgsler til ledelsen og relevante medarbejdere,
• analytiske handlinger på regnskabets tal og udvikling,
• vurdering af væsentlige og usædvanlige transaktioner,
• overvejelser om regnskabsmæssige skøn og vurderinger,
• overvejelser om nærtstående parter, besvigelser og manglende overholdelse af lovgivning,
• overvejelser om virksomhedens evne til at fortsætte driften,
• vurdering af begivenheder efter balancedagen, og
• vurdering af, om regnskabspraksis, præsentation og oplysninger er passende.

Forespørgsler

Revisor stiller spørgsmål til ledelsen og relevante personer i virksomheden om blandt andet:

• væsentlige ændringer i virksomheden,
• usædvanlige transaktioner,
• væsentlige kontrakter og forpligtelser,
• retssager og tvister,
• regnskabsmæssige skøn,
• begivenheder efter balancedagen, og
• forhold, der kan skabe tvivl om fortsat drift.

Revisors vurdering af ledelsens svar er en integreret del af arbejdet. Svarene accepteres derfor ikke nødvendigvis ukritisk.

Analytiske handlinger

Revisor analyserer regnskabets tal og sammenhænge og følger op på udvikling eller udsving, som ikke umiddelbart kan forklares.

Det kan eksempelvis være:

• udviklingen i omsætning og bruttoavance,
• ændringer i lønninger og antal ansatte,
• udviklingen i debitorer, lager eller kreditorer,
• forholdet mellem årets resultat og likviditet,
• afvigelser fra budgetter eller tidligere år, og
• sammenhænge mellem finansielle og ikke-finansielle oplysninger.

Afstemning til bogføringen

Revisor skal opnå bevis for, at årsregnskabet stemmer med eller kan afstemmes til virksomhedens underliggende bogføring.

Det betyder eksempelvis, at beløb og saldi i årsregnskabet skal kunne spores til råbalancen eller andre relevante regnskabsopgørelser.

De fire supplerende handlinger

Ud over forespørgsler, analyser og afstemning til bogføringen skal revisor udføre fire særligt fastsatte handlinger, når de forhold, som handlingerne vedrører, er relevante for virksomheden.

1. Tingbog, personbog og bilbog

Revisor indhenter relevante oplysninger fra tingbog, personbog og bilbog.

Formålet er blandt andet at opnå eksterne oplysninger om:

• ejerskab til aktiver,
• pant og sikkerhedsstillelser,
• virksomhedspant,
• forpligtelser og eventualforpligtelser, og
• om oplysningerne er behandlet korrekt i årsregnskabet.

2. Engagementsbekræftelser fra pengeinstitutter

Revisor indhenter engagementsbekræftelser pr. balancedagen fra virksomhedens pengeinstitutter.

Bekræftelserne kan blandt andet indeholde oplysninger om:

• bankindeståender,
• lån og kreditter,
• værdipapirdepoter,
• finansielle instrumenter,
• garantier og kautioner, og
• pant og øvrige sikkerhedsstillelser.

3. Oplysninger fra virksomhedens advokat

Hvis det er relevant, indhenter revisor oplysninger fra virksomhedens advokatforbindelser om tvister, søgsmål, retssager eller lignende forhold.

Formålet er at vurdere, om sådanne forhold er indregnet eller oplyst korrekt i årsregnskabet, eksempelvis som en hensat forpligtelse eller eventualforpligtelse.

4. Kontrol af indberetninger til skattemyndighederne

Revisor indhenter dokumentation for, at virksomhedens indberetninger af:

• A-skat,
• arbejdsmarkedsbidrag,
• merværdiafgift og
• eventuel lønsumsafgift

er foretaget korrekt på grundlag af bogføringen.

Handlingen udføres for tre indberetningsperioder eller det færre antal perioder, som virksomheden har haft pligt til at indberette for.

Denne konkrete handling indebærer ikke i sig selv en efterprøvelse af bogføringens generelle kvalitet.

Hvad sker der, hvis revisor finder noget usædvanligt?

Arbejdet stopper ikke nødvendigvis ved de planlagte forespørgsler, analyser og supplerende handlinger.

Hvis revisor bliver opmærksom på et forhold, der giver grund til at mene, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, skal revisor udføre yderligere handlinger.

De yderligere handlinger skal være tilstrækkelige til, at revisor kan:

• konkludere, at forholdet sandsynligvis ikke medfører væsentlig fejlinformation, eller
• fastslå, at årsregnskabet indeholder væsentlig fejlinformation.

Hvis en væsentlig fejl ikke bliver rettet, kan det påvirke revisors konklusion og dermed formuleringen af erklæringen.

Hvad betyder arbejdet for årsregnskabet som helhed?

Revisors konklusion vedrører årsregnskabet som helhed.

Det betyder ikke, at hver transaktion, hvert bilag eller hver balancepost er blevet kontrolleret. Udvidet gennemgang omfatter som udgangspunkt ikke den samme detaljerede test af transaktioner, balanceposter og interne kontroller som en almindelig revision.

Revisor vurderer derimod det samlede årsregnskab på baggrund af:

• virksomhedskendskabet,
• forespørgslerne,
• de analytiske handlinger,
• afstemningen til bogføringen,
• de fire supplerende handlinger,
• eventuelle yderligere handlinger, og
• ledelsens skriftlige udtalelser.

På dette grundlag afgiver revisor en konklusion med begrænset sikkerhed om årsregnskabet som helhed.

Konklusion

Udvidet gennemgang kan være et forholdsmæssigt alternativ til almindelig revision for mindre virksomheder, som ønsker en erklæring med sikkerhed, men ikke har behov for eller krav om en fuld revision.

Erklæringen indebærer en fastlagt proces med forespørgsler, analytiske handlinger, afstemning til bogføringen, eksterne oplysninger og yderligere arbejde, når revisor bliver opmærksom på mulige væsentlige fejl.

Det kan styrke regnskabets troværdighed over for ejere, bank og øvrige samarbejdspartnere. Det skal samtidig stå klart, at erklæringen giver begrænset sikkerhed og ikke samme grad af sikkerhed som en almindelig revision.

---

Kilder

• Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder – udvidet gennemgang
• Erhvervsstyrelsen – vejledning om godkendte revisorers erklæringer

Indlægget indeholder generel information og kan ikke erstatte en konkret vurdering af virksomhedens erklæringsbehov eller eventuelle krav fra lovgivning, vedtægter, ejere, bank eller investorer.

Skrevet af Simon Mohammadi Andersen, statsautoriseret revisor.