Sambeskatning – hvad betyder det for skat, underskud og årsregnskab?

Når to eller flere danske selskaber indgår i samme koncern, skal de som udgangspunkt sambeskattes. Sambeskatning betyder, at selskabernes skattepligtige indkomster opgøres samlet, så underskud i ét selskab i visse tilfælde kan modregnes i overskud i et andet.

Sambeskatning betyder dog ikke, at selskaberne bliver én juridisk eller regnskabsmæssig enhed. Hvert selskab skal fortsat udarbejde sit eget årsregnskab og opgøre sin egen skattepligtige indkomst.

Kort fortalt

Sambeskatningen samler selskabernes skattepligtige indkomster, men selskaberne består fortsat som selvstændige selskaber. Ét selskab udpeges som administrationsselskab og håndterer den samlede indberetning og skattebetaling over for Skattestyrelsen.

1. Hvornår skal selskaber sambeskattes?

National sambeskatning er obligatorisk for danske selskaber, der er koncernforbundne.

Det vil typisk være tilfældet, når et holdingselskab har bestemmende indflydelse over et eller flere datterselskaber. Bestemmende indflydelse følger ofte af flertallet af stemmerettighederne, men kan også følge af aftaler eller andre rettigheder.

Sambeskatningen omfatter som udgangspunkt de danske selskaber i koncernen. Udenlandske datterselskaber indgår ikke automatisk. International sambeskatning kræver et særskilt valg og følger mere omfattende regler.

2. Hvordan fungerer sambeskatningen?

Hvert selskab opgør først sin egen skattepligtige indkomst efter de almindelige skatteregler. Herefter sammenlægges selskabernes skattepligtige indkomster til én sambeskatningsindkomst.

Det betyder eksempelvis, at et skattemæssigt underskud i ét selskab kan reducere et skattemæssigt overskud i et andet selskab, hvis reglerne for anvendelse af underskud er opfyldt.

Forenklet eksempel

Driftsselskab A har en skattepligtig indkomst på 1.000.000 kr., mens driftsselskab B har et skattemæssigt underskud på 400.000 kr.

Hvis underskuddet kan anvendes i sambeskatningen, bliver den samlede sambeskatningsindkomst 600.000 kr. Selskabsskatten beregnes herefter på grundlag af den samlede sambeskatningsindkomst.

Eksemplet er forenklet. Fremførte underskud, rentebegrænsningsregler og andre skattemæssige forhold kan påvirke den endelige beregning.

3. Hvem er administrationsselskabet?

Det øverste danske moderselskab, der deltager i sambeskatningen, vil normalt være administrationsselskab.

Administrationsselskabet har blandt andet ansvaret for:

  • at indberette sambeskatningsindkomsten,
  • at indberette fordelingen og fremførslen af skattemæssige underskud,
  • at betale den samlede selskabsskat og acontoskat,
  • at modtage årsopgørelsen og eventuel overskydende skat fra Skattestyrelsen, og
  • at afregne skattebeløb og sambeskatningsbidrag med de øvrige selskaber.

Det enkelte datterselskab opgør fortsat sin egen skattepligtige indkomst. Administrationsselskabet samler oplysningerne og har ansvaret for, at der bliver indberettet for hele sambeskatningskredsen.

4. Hvordan anvendes underskud?

Et underskud, der opstår, mens selskaberne indgår i samme uafbrudte sambeskatning, kan som udgangspunkt anvendes mod overskud i de øvrige selskaber i sambeskatningen.

Kan hele underskuddet ikke anvendes i det år, hvor det opstår, fremføres den resterende del til senere indkomstår.

Et underskud kan kun anvendes hos et andet selskab, hvis selskaberne var sambeskattede, da underskuddet opstod, og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Der gælder en fast rækkefølge for anvendelsen af underskud, og den generelle begrænsning af fremførte skattemæssige underskud kan desuden betyde, at ikke hele et underskud kan udnyttes i et enkelt indkomstår.

Sambeskatningsbidrag

Når et selskabs underskud anvendes til at reducere skatten på et overskud i et andet selskab, sker der en intern afregning i koncernen.

Det underskudsgivende selskab modtager som udgangspunkt et sambeskatningsbidrag svarende til skatteværdien af det underskud, som de øvrige selskaber har anvendt. Det overskudsgivende selskab afregner tilsvarende sin beregnede skat gennem administrationsselskabet.

5. Hvad er et særunderskud?

Et særunderskud er kort fortalt et skattemæssigt underskud, der er opstået, før selskabet indtrådte i den aktuelle sambeskatning.

Et sådant underskud kan som udgangspunkt kun anvendes mod senere skattemæssige overskud i det selskab, hvor underskuddet er opstået.

Eksempel på særunderskud

Et selskab har et fremført underskud fra tiden før, det blev købt af en ny koncern. Underskuddet kan normalt anvendes mod selskabets egne fremtidige overskud, men ikke mod overskud i det nye moderselskab eller i koncernens øvrige selskaber.

Særunderskuddet følger dermed som udgangspunkt det selskab, hvor det er opstået. Ejerskifte, fusion, spaltning og andre omstruktureringer kan dog medføre yderligere begrænsninger eller ændringer i muligheden for at anvende underskuddet.

6. Hvad skal fremgå af årsregnskabet?

Sambeskatningen skal afspejles korrekt i hvert enkelt selskabs årsregnskab. Det vil normalt omfatte:

  • en beskrivelse i anvendt regnskabspraksis af, hvordan selskabsskat og sambeskatningsbidrag indregnes,
  • årets aktuelle skat og ændringen i udskudt skat i resultatopgørelsen eller skattenoten,
  • tilgodehavende eller skyldigt sambeskatningsbidrag eller selskabsskat i balancen,
  • indregning af et udskudt skatteaktiv for fremførte underskud, når det vurderes sandsynligt, at underskuddet kan udnyttes, og
  • oplysning om selskabets hæftelse for selskabsskatter og visse kildeskatter inden for sambeskatningskredsen.

Administrationsselskabet indregner den samlede selskabsskat over for Skattestyrelsen. De interne afregninger med de øvrige selskaber vises som tilgodehavende eller skyldige sambeskatningsbidrag.

I et datterselskab vil den aktuelle skat normalt blive præsenteret som skyldig eller tilgodehavende selskabsskat eller som et sambeskatningsbidrag, afhængigt af koncernens sambeskatningsaftale og regnskabspraksis.

7. Registreringerne hos Skattestyrelsen skal være korrekte

Det er vigtigt, at sambeskatningskredsen er registreret korrekt i TastSelv Selskabsskat. Det gælder blandt andet:

  • hvilket selskab der er administrationsselskab,
  • hvilke selskaber der indgår i sambeskatningen,
  • datoerne for selskabernes ind- og udtræden,
  • de indkomstperioder, der indgår i sambeskatningen, og
  • fremførte underskud og deres mulighed for anvendelse.

Når et nyt selskab indtræder i en sambeskatningskreds, skal ændringen normalt registreres senest én måned efter indtrædelsen.

Registreringerne er særligt vigtige ved stiftelse, køb og salg af selskaber, fusioner, spaltninger, ændring af administrationsselskab og omlægning af indkomstår.

Fejl i sambeskatningskredsen eller indtrædelsesdatoerne kan påvirke både skatteberegningen, underskuddenes klassifikation og muligheden for at anvende underskud på tværs af selskaberne.

Konklusion

Sambeskatning betyder, at koncernens danske selskaber beskattes samlet, men hvert selskab skal fortsat opgøre sin egen skattepligtige indkomst og udarbejde sit eget årsregnskab.

Underskud kan ofte anvendes på tværs af selskaberne, men underskud fra tiden før en sambeskatning vil normalt være særunderskud, som kun kan anvendes i det selskab, hvor underskuddet er opstået.

Korrekte registreringer hos Skattestyrelsen er afgørende for, hvilke selskaber og perioder der indgår i sambeskatningen, og hvordan eksisterende underskud kan anvendes.

Få styr på sambeskatningen

GS Revision hjælper med at gennemgå sambeskatningskredsen, administrationsselskabet, ind- og udtrædelsesdatoer samt registreringen af underskud i TastSelv Selskabsskat.

Det er særligt relevant ved stiftelse af nye selskaber, ændringer i ejerstrukturen eller køb og salg af virksomheder.

Kontakt GS Revision →


Kilder

Indlægget indeholder generel information og kan ikke erstatte en konkret vurdering af selskabernes ejerforhold, skattepositioner og fremførte underskud.

Skrevet af Simon Mohammadi Andersen, statsautoriseret revisor.

Tilbage til blog