Lager i årsregnskabet – kostpris, ukurans og dokumentation

Varebeholdninger er ofte en væsentlig post i handels- og e-commercevirksomheder. Det gælder både for resultatet, balancen og den kapital, der er bundet i virksomheden. Derfor er det vigtigt, at lageret ikke kun er registreret i et system, men også er opgjort og vurderet korrekt i regnskabet.

Hvad indgår i kostprisen?

Kostprisen omfatter ikke kun varens købspris. Den omfatter også de omkostninger, der er nødvendige for at bringe varen frem til dens aktuelle sted og stand.

Hvis virksomheden selv producerer varer, opstår der også spørgsmål om indirekte produktionsomkostninger, og om de er opgjort korrekt. Det er et område, der ofte kræver særlig opmærksomhed.

Nettorealisationsværdi kan være vigtigere end kostprisen

Et lager må ikke stå i regnskabet til et højere beløb, end virksomheden forventer at kunne realisere det til. Derfor bør der også tages stilling til nettorealisationsværdien.

Det er ikke nok at se på, hvad varen kostede. Der bør også tages højde for, hvad varen realistisk kan sælges for, og hvilke omkostninger der er forbundet med at gennemføre salget.

Ukurans bør vurderes konkret

Varer kan blive mindre værdifulde af mange årsager. Det kan være varer, der er gået af mode, beskadigede varer, langsomt omsættelige varer, sæsonvarer eller varer, der sælges med større rabatter end forventet.

Jo mere virksomheden arbejder med mange varenumre, hurtige produktskift eller letfordærvelige varer, desto vigtigere bliver det at få taget konkret stilling til ukurans og dokumentere de skøn, der ligger bag.

Risikoovergang og klassifikation af lageret

Det afgørende for, om en vare skal indgå i virksomhedens lager på balancedagen, er som udgangspunkt, om risikoen for varen er overgået til eller fra virksomheden.

Det betyder, at varer godt kan indgå i lageret, selv om de endnu ikke fysisk befinder sig hos virksomheden. Det kan for eksempel være varer under transport, hvor virksomheden allerede har overtaget risikoen. Omvendt kan varer, der fysisk befinder sig hos virksomheden, i visse tilfælde tilhøre en leverandør eller anden part og derfor ikke indgå i virksomhedens varebeholdning.

Varebeholdninger kan blandt andet bestå af:

• råvarer og hjælpematerialer,
• varer under fremstilling,
• færdigvarer og handelsvarer,
• varer under transport, herunder såkaldte goods in transit eller svømmende varer.

Ved årsafslutningen bør virksomheden derfor ikke kun afstemme det fysiske lager, men også tage stilling til varer under transport, leverancer omkring balancedagen, returvarer og øvrige forhold, hvor risikoovergangen kan have betydning for, hvilket regnskabsår varen tilhører.

Dokumentation ved årsafslutningen

En korrekt lagerpost kræver et dokumentationsgrundlag. Det vil ofte omfatte lagerlister, optællinger, afstemning til økonomisystemet og virksomhedens vurdering af ukurans og eventuelle nedskrivninger.

Jo tidligere virksomheden får styr på lageropgørelse og vurdering, desto lettere bliver årsafslutningen – og desto mindre bliver risikoen for, at væsentlige forhold først opdages sent i processen.

Indlægget indeholder generel information. Den konkrete regnskabsmæssige behandling afhænger af virksomhedens varetyper, systemer og lagerforhold.

Skrevet af Simon Mohammadi Andersen, statsautoriseret revisor.