Hvad er en statsautoriseret revisor – og kan alle kalde sig revisor?

Mange virksomheder bruger betegnelsen revisor om den person, der hjælper med bogføring, årsregnskab eller skat. Men der er en væsentlig forskel på at kalde sig revisor og på at være godkendt som statsautoriseret revisor.

Titlen revisor er ikke beskyttet i Danmark. Det betyder, at en person godt kan kalde sig revisor uden at være godkendt af Erhvervsstyrelsen og uden at have bestået revisoreksamen.

Titlerne statsautoriseret revisor, registreret revisor og godkendt revisor er derimod beskyttede.

Hvad er en statsautoriseret revisor?

En statsautoriseret revisor er en person, der har opnået en offentlig godkendelse fra Erhvervsstyrelsen.

For at opnå godkendelsen skal revisor blandt andet opfylde de gældende uddannelses- og erfaringskrav, have relevant praktisk erfaring og have bestået revisoreksamen.

Revisor skal desuden være dækket af en ansvarsforsikring og være registreret i Erhvervsstyrelsens offentlige register over godkendte revisorer.

Hvad betyder godkendelsen i praksis?

Ved udførelse af erklæringsopgaver fungerer en godkendt revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Revisor skal udføre arbejdet i overensstemmelse med god revisorskik. Det indebærer blandt andet krav om:

• professionel skepsis,
• integritet og objektivitet,
• fortrolighed,
• professionel kompetence og fornøden omhu, og
• korrekt dokumentation af det udførte arbejde.

Revisor skal samtidig være uafhængig af den virksomhed, som erklæringsopgaven vedrører. Hvis uafhængigheden ikke kan sikres, skal revisor afstå fra opgaven.

Efteruddannelse, kvalitetskontrol og offentligt tilsyn

Godkendelsen er ikke alene baseret på en tidligere uddannelse og eksamen. En godkendt revisor skal løbende vedligeholde og opdatere sine faglige kompetencer gennem obligatorisk efteruddannelse.

Godkendte revisionsvirksomheder er desuden omfattet af Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol og offentlige tilsyn. Kontrollen kan blandt andet omfatte virksomhedens kvalitetsstyring, dokumentation, udførelse af konkrete erklæringsopgaver og revisors uafhængighed.

Kan alle kalde sig revisor?

Ja. Den almindelige betegnelse revisor er ikke en beskyttet titel.

En person, der kalder sig revisor uden at være godkendt, kan eksempelvis have baggrund som:

• bogholder eller regnskabskonsulent,
• økonom eller skatterådgiver,
• tidligere medarbejder i et revisionshus,
• cand.merc.aud. uden aktiv revisorgodkendelse, eller
• anden rådgiver med praktisk erfaring inden for regnskab og skat.

Det betyder ikke, at personen nødvendigvis mangler erfaring eller kompetencer. Mange ikke-godkendte rådgivere udfører værdifulde opgaver inden for bogføring, regnskab, løn og administration.

Men betegnelsen revisor dokumenterer ikke i sig selv en bestemt uddannelse, bestået revisoreksamen, offentlig godkendelse eller tilknytning til Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol.

Hvad kan en ikke-godkendt revisor ikke?

En ikke-godkendt rådgiver kan godt hjælpe en virksomhed med eksempelvis bogføring, afstemninger, regnskabsmateriale og administrative opgaver, afhængigt af vedkommendes kompetencer.

Vedkommende kan derimod ikke i kraft af betegnelsen revisor afgive en revisionspåtegning eller en anden erklæring, som efter lovgivningen skal afgives af en godkendt revisor.

Når en virksomhed er revisionspligtig eller har behov for en erklæring med sikkerhed, skal revisor og revisionsvirksomheden være registreret i Erhvervsstyrelsens offentlige register.

Statsautoriseret og registreret revisor

Betegnelsen godkendt revisor omfatter både statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer med en aktiv godkendelse.

Begge titler er beskyttede. Det er derfor ikke korrekt at betragte en aktiv registreret revisor som en ikke-godkendt revisor.

Når en virksomhed vælger rådgiver, bør den derfor ikke kun se efter ordet revisor, men undersøge den konkrete persons titel, godkendelse, erfaring og hvilke opgaver vedkommende er registreret til at udføre.

Hvornår har godkendelsen særlig betydning?

En statsautoriseret revisor er særligt relevant, når virksomheden har behov for:

• revision eller udvidet gennemgang,
• en anden lovpligtig revisorerklæring,
• en vurderingsberetning eller erklæring ved en selskabsretlig disposition,
• afklaring af komplekse regnskabs- eller skatteforhold,
• rapportering til bank, investorer eller ejere, eller
• en rådgiver, der kan følge både årsregnskab, skat og erklæringsopgaven.

Virksomhedens behov afgør dermed, om den har brug for en bogholder, regnskabskonsulent, skatterådgiver eller en godkendt revisor. Rollerne kan supplere hinanden, men de er ikke det samme.

Hvordan kontrolleres godkendelsen?

Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over godkendte revisorer og revisionsvirksomheder. Registret er integreret i CVR og viser blandt andet, om en person er aktivt godkendt som statsautoriseret eller registreret revisor.

Når en virksomhed skal bruge en lovpligtig erklæring, bør den derfor kontrollere både revisorens personlige godkendelse og revisionsvirksomhedens registrering.

Konklusion

Alle kan som udgangspunkt kalde sig revisor, men ikke alle revisorer er godkendte revisorer.

En statsautoriseret revisor har opnået en offentlig godkendelse og er underlagt krav til blandt andet eksamen, erfaring, efteruddannelse, forsikring, uafhængighed og kvalitetskontrol.

Det gør ikke andre regnskabsrådgivere irrelevante. Det betyder blot, at virksomheden bør kende forskellen og vælge rådgiver efter den konkrete opgave.

---

Kilder

• Erhvervsstyrelsen – godkendelse og registrering af revisorer
• Erhvervsstyrelsen – revisorer, tilsyn og kvalitetskontrol
• Revisorloven
• Erhvervsstyrelsen – revisors uafhængighed

Indlægget indeholder generel information og kan ikke erstatte en konkret vurdering af virksomhedens behov eller lovgivningsmæssige krav.